Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

“Jeg har altid minimum tre tomatsorter i drivhuset”

Havejournalist Nina Ewald driver den ikke af i sit drivhus. Hun har indrettet sig med et arbejdsbord, og så fylder hun huset ud med planter. Drivhusklubben har spurgt, hvad hun skal have i huset i år.

Foto: Nina Ewald

Havejournalist Nina Ewald købte i 2014 et Juliana Classic - et lille drivhus på 4,4 kvm, som hun ifølge eget udsagn får rigtig meget ud af, til trods for de få kvadratmeter. Drivhuset passer perfekt ind i familiens lille have, hvor stilen er en god blanding af moderne og klassisk. Nina Ewald selv indretter ikke drivhuset som uderum, selvom hun synes om idéen. For hende er drivhuset et sted, hvor hun dyrker afgrøder, og så har hun indrettet sig med et arbejdsbord, hvor hun kan stå og lave sine forspiringer mm. 

Foto: Nina Ewald

Her er hvad Nina Ewald skal dyrke i huset i år. 

Tomater 

“Jeg skal minimum have tre sorter. Jeg vælger altid de mindre typer, da vi primært bruger dem til at spise, f.eks. til bruchetta og  i salatskålen. Og så laver jeg ofte salsa af tomaterne. Det er så lækkert, når det bliver lavet af hjemmedyrkede tomater.”

Foto: Nina Ewald

Basillikum 

“Her har jeg ligeledes tre forskellige sorter. Den helt klassiske som vi kender fra supermarkedet er et must. Jeg køber færdige planter og deler dem op i flere klynger, så de får plads til at brede sig. 

Derudover skal jeg have en rødbladet basilikum, og så en der smager af citron – det skifter lidt fra år til år. Jeg bruger dem typisk til pesto eller pastaretter, hvor det bliver strøet udover.”

Foto: Nina Ewald

Persille

Jeg har meget mere held med persille i drivhuset fremfor ude i haven. Jeg dyrker det i store portioner og bruger meget af det til pesto. 

Chili

Chili er også en genganger i mit drivhus. Jeg går efter smagen, og når jeg har en, jeg godt kan lide, tager jeg den ind og lader den overvintre. Jeg har en enkelt fra sidste år, der skal ud igen, og så skal jeg have en eller to til. Nogle gange køber jeg nye chilier på f.eks., plantemarkeder andre gange får jeg dem foræret. Jeg har ikke som sådan en favorit, men prøver mig lidt frem fra år til år. 

Foto: Nina Ewald

Forspiring og boost til mine dahliaer

Jeg har mine dahliaer til overvintring inde i huset, men sætter dem i drivhuset, når det er blevet frostfrit for at give dem et ekstra boost inden de kommer ud i haven. Og så forspirer jeg kartofler og andre ting til køkkenhaven. Jeg har hylder med zinkbakker, der er helt perfekte til det projekt. 

Nina Ewald er havejournalist, forfatter til flere havbøger og foredragsholder. 

Læs mere om Nina her: ninaewald.dk

Views: 1020

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service