Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Vinteren kommer og meterologerne hævder, den bliver særlig slem i år. Vi skal i gang med at gøre drivhuset vinterklar. Bobleplast af den rigtige slags kan næsten halvere den varmeudstråling der er gennem et enkelt lag glas, så det er bare med at komme i gang. Lars Lund viser, hvordan og hvor let det er at isolerer, og viser også, hvordan du billigst kan sætte ekstra varme på, når det er nødvendigt. Hvis du vil læse mere, kan du også læse Lars Lunds guide i Haverselskabets nyhedsbrev  Se her

Views: 868

Tilføj kommentar

Du skal være medlem af Drivhusklubben.dk for at kunne skrive en kommentar!

Bliv medlem af Drivhusklubben.dk

Kommenteret af Dan Ullerup den 6 december 2017 kl. 7.25

Ja, det har jeg også kig på :-)

Synes dog prisen er lidt pebret, når man skal op i de 70 cm... så har kig på sådan en her i stedet:

https://solcelle.dk/wordpress/produkt/ventilations-kit-med-solcelle...

Den er vel lige så fin, selv om det bliver hjemmegjort? :-)

Fordelen ved den tænker jeg også er, at der kan ventilatoren sættes i taget - så den halvt giver ventilation til boble-hulen og halvt ventilation til resten af drivhuset (dvs. lige der hvor bobleplasten går ind på drivhustaget).

Kommenteret af Lars Lund den 5 december 2017 kl. 9.04

Ikke en dårlig ide Dan. Der findes også ventilatorer drevet af solceller

https://www.bilka.dk/have/drivhuse-og-tilbehoer/drivhustilbehoer/so...

problemet er dog, at de ikke kører, når der ike er sol :)

Kommenteret af Dan Ullerup den 4 december 2017 kl. 17.46

Tror jeg prøver at købe et jalousivindue og sætte i, så der kan skabes lidt mere gennemtræk inde i boble-hulen.

For det skal også lige siges, at vores boble-hule kun har plast på 3 ud af 4 sider, da den 4. side vender ind mod huset - og vi derfra gerne vil kunne se ud i drivhuset og følge livet derude (vagtler:-)).

Kommenteret af Lars Lund den 1 december 2017 kl. 17.43

Ruder med et enkelt lag glas afkøles meget hurtigt af den lidt koldere luft udenfor . Den indvendige luft inde behøver blot at være en anelse varmere, så dannes der dug.

Dug dannes alle steder, hvor varmt og kold luft mødes. Også på vægge, men her ses det bare ikke på samme måder som ruder, og det kan være vanskeligt at skabe nok udluftning før duggen helt forsvinder. Du kender det fra bilruden om morgenen. Når bilen bliver varm indvendig, kommer der dug, og du skal have den store blæser på.

Hvis du vil helt af med fugten, så skal der med andre ord meget blæst på og så skal du åbne så der er gennemtræk.  

Hvis det nu var en rude i en bolig vi talte om, så ville man sætte et fotsatsvindue op med tætningslister, så der dannes et isolerende lag mellem ruden og boligen . Luften mellem vinduet og fortsatsruden isolerer og holder så fugten fra indeluften væk fra den yderste kolde rude. Med lidt held er det det man opnår ved at sætte bobleplast op. Kan man skabe et lufttæt mellemrum mellem ruden og plasten vil det holde fugten ude. Generelt er bobleplast derfor med til at mindske fugtigheden.  Man kan sige at silikonen der har både plusser og minusser har den ulempe at det laver huset tættere og derfor mindsker gennemtræk. Til gengæld gør silikonen huset betydelig stærkere i storm og tættere mod regn.  

Kommenteret af Dan Ullerup den 1 december 2017 kl. 14.41

Vores drivhus (12,1m2 juliane, glas isat med silicone) er dog meget fugtigt... som i rigtig, rigtig meget fugtigt.

Selv når vinduerne står på klem og døren er helt åben, så forsvinder fugten knap nok :-/

Har googlet og googlet, læst og læst, men har endnu ikke fundet en løsning. Har du et bud? :-)

Kommenteret af Lars Lund den 30 november 2017 kl. 19.07

Den med champagne var god. :) Jo du lufter ud når der ikke er frost. Vi har ikke frost ret længe ad gangen, så det er ikke noget der udgør et problem. 

Kommenteret af Dan Ullerup den 30 november 2017 kl. 17.41

God video/vejledning. Men hvad gør man ved fugten? 

For isoleringen skaber større forskel mellem varme og kulde og dermed mere fugt. Udluftning er det svar, man får hvis man googler, men udluftning er også lig at lukke kulden ind og så er man jo lige vidt :-/

PS. De bedste bobler til drivhuset er i øvrigt ikke store plastbobler... men de bobler man får fra champagne-distriktet ;-)

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2017   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service