Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Hej derude

Jeg er blevet den lykkelige ejer af et drivhus, og er godt i gang med at fremdyrke diverse grøntsager.

Alt er gået godt, og det spirer på livet løs :). Så skete det frygtelige i lørdags at en af de små agurkeplanter ca. 7 cm høj og i gang med med at fremkomme med små "rigtige" agurkeblade, begyndte at visne og falde sammen, somom den manglede vand, hvilket ikke kunne passe. I løbet af er par timer var den fuldstændig faldet sammen og ikke til at redde. Så begyndte de andre små planter også stille og roligt at blive hvide i de store kimbladekanter og krølle sammen, så nu har jeg kun (indtil videre) 5 raske planter.

Er der nogen der kan fortælle mig, hvad der er sket, eller hvad jeg har gjort forkert?

Views: 5033

Svar på dette

Svar til dette indlæg

Hej Charlotte,

Din beskrivelse af sygdommen, samt den hurtige spredning til de andre planter, tyder på en slags svampe sygdom.

Mig bekendt er der ikke rigtig noget du kan gøre for at udbedre den skade som er sket. Men du skal endelig bare fjerne de inficerede planterester fra drivhuset hurtigst muligt!  Så det ikke spredes ydeligere og til andre planter.

Der er dog en del forebyggende metoder. Fx er det vigtigt at der er god udluftning og ventilation i drivhuset.

Jeg har en stalddør i mit drivhus, og har den "øverste del" åben altid stort set, i sæsonen. Men du kan også bruge automatiske vinduesåbnere osv..

Men tænk i det hele taget i minimering af kondens og fugtighed - for det er sådanne forhold svampen trives i.

En anden gang så sørg for at have lidt større afstand imellem planterne, for at undgår spredning, og omgående fjern inficerede planter.

Enkelte agurke sorter er mere modstanddygtige.

Ser det nogenlunde sådan her ud?

/Jørgen

Hej Jørgen

 

Tak for dit svar.

Ja det kan godt minde om det, det er nærmest som om at farve og kraft bliver suget ud af planterne, og det går hurtigt. Jeg har tre, umiddelbart friske, planter tilbage som er blevet isoleret langt fra de syge, og jeg må vel bide i det sure æble og kassere de syge planter inden de laver mere ravage.

Så farvel til 17 planter.....

 

Charlotte

Hej Charlotte :o)

Ja, øv bøv! Det går super hurtigt. I din første mail skriver du "5 raske planter".. og nu er der pludselig 3. 

Det er en del af spillet. Men det undrer mig lidt at det har ramt dine planter så tidligt på året. Mig bekendt plejer det først at være en rigtig risiko i sommermånederne, hvor planten og bladene har vokset sig store.

Hvis det er et af de første gange du forsøger dig med økologisk dyrkning hjemme, så er det helt normalt at der sker sådanne ting. Med tiden lærer man at forebygge de forskellige skader der kan ske.Det er ofte små ting der kan gøre forskellen..

Fx mht svamp, så er det følgende ting man skal være opmærksom på:

- Sikre god ventilation i drivhuset (evt. forspire planterne indenfor, hvor du kan "nurse" dem lettere, hvorefter du flytter dem ude i drivhuset i sommermånederne.

- Undgå at vande direkte på plantens blade, med altså direkte i jorden.

- Have en god, sund afstand imellem planterne for at minimere omfanget af sygdom, hvis uheldet er ude.

/Jørgen

Hej Jørgen

Ha ha, ja det går stærkt, men det er desværre kun 3 planter der har overlevet. Da jeg kom hjem i går, blev de syge planter smidt ud. Nu går jeg og lurer om mine små tomatplanter har taget skade, men jeg tror de overlever.

Måske har jeg bragt smitten ind i drivhuset da jeg i påsken købte 2 halvstore tomatplanter i Jem & Fix. De var nemlig de første planter der fik de pletter på bladene, så de er også røget ud af drivhuset. jeg ved ikke om det er nok bare at klippe de syge grene af, det har jeg nemlig gjort, og så er de kommet i karantæne i hobbyrummet. Flot med opstammet tomatplante :)

Jeg har forspiret indendørs, og de har været ude i drivhuset i de varme dage, for at få den gode varme sol, og så er de kommet ind igen om aftenen.

Mht. afstand står de alt for tæt kan jeg godt se, men nu er der jo blevet naturlig plads, så de er blevet flyttet længere fra hinanden.

Men dette år er jo også forsøgsåret, hvor jeg skal lære af mine erfaringer, men det ærgrer mig at jeg skal til at starte forfra..

 

Charlotte

Aha! Det må være tomatplanten der har smittet dine babyagurkeplanter.

For som nævnt tidligere, så plejer svampen først at ramme senere på året efter at bladende får en vis størrelse.

Jeg plejer bare at fjerne de smittede blade, hvis ikke omfanget er alt for stort. Det er netop tomatplanter jeg nogen gange oplever svamp med. I mit tilfælde tror jeg det har været pga min vandingsmetode (har vandet hele planten)istedet for selve jorden.

/Jørgen

Hej Jørgen

Ja, jeg tror også at det er tomaterne der er synderen her, men jeg håber at jeg har resten reddet, og så må jeg jo i gang med agurkesåning igen.

tak for hjælpen i denne omgang, jeg vender sikkert tilbage:)

 

Charlotte

Hej Charlotte

Sidste år havde mine, for tidligt plantede agurker, lignende symptomer, det viste sig at jorden var for kold til at planterne kunne optage vand, jeg nåede at give dem lidt hjemmelavet førstehjælp  -  vanding med lunken vand indtil jordtemperaturen er stabil.

Knud

Hej Knud

Jeg fandt ud af, at synderen var nogle tomatplanter som jeg have købt. De havde noget skimmelsvamp, som smittede agurkerne.

De er alle gået til, men jeg har fået sået et nyt hold, og de ser mere sunde ud. Tomatplanterne har jeg også reddet. de blev sat i isolation, og jeg klippede alle de inficeredet blade af, og de trives fint nu, og er sat i drivhus igen.

 

Charlotte

 

Står dine agurker inde i varmen, eller har du allerede plantet dem ud? det kan jeg ikke lige læse.

husk også at agurker ikke kan tåle at blive vandet hvor stilken går mod jorden.de skal stå lidt ophøjet, så vande kan løbe væk, ellrs rådner de ved stilken og kan så ikke optage vand.   

Hej Lars

De stod ikke til at redde, hver og en visnede på grund af noget tilført skimmelsvamp fra nogle tomatplanter. Jeg har nu godt gang i anden forsyning, og de ser ud til at trives, blot undrer det mig at nogel af dem har ligesom en lys kant rundt om kimbladene på ca 2 mm.

De står i tørvepotter og bliver vandet når potten er næsten tør. De står inde om natten eller hvis temperaturen er for lav i drivhuset, ellers er de ude hver dag.

Jeg sørger for ar vande rundt langs pottens kant, så jeg ikke kommer til at vande på planten.

 

Charlotte

Bare man kunne tale med planterne og ikke kun til dem. Det er vanskeligt at sige, men tørke i kanten af bladene kan skyldes problemer med vandoptagelsen. Måske vander du lige lidt for lidt, men paradoksalt kan både kulde og omvendt varme også være problemet. Ved kulde kan det være vanskeligt at optage det vand der skal bruges, og ved for meget varme kan fordampningen være for stor, altså der fordamper mere fra bladene, end planten kan nå at hente. .  

RSS

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service