Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Goddag til Drivhusklubben,

Jeg er i fuld gang med forberedelserne til at bygge et drivhus med en udvendig mistbænk og indvendig plantekasse.

Jeg har tænkt mig oven på et støbt fundament at placere en sokkel på ca. 550 mm i LECA blokke. Denne sokkel skal gælde for såvel fundament for selve drivhuset, som afgrænsning af mistbænk og højbed.

Min murer er stærkt imod denne løsning, idet han mener den ikke er stærk nok, og at i tilfælde af stærk frost, vil jorden udvide sig og brække/vælte LECA blokkene.

Min murer foreslår derfor en fuld betonkonstruktion af selve fundamentet som soklerne, incl. indstøbning af armeringsjern. Totalt er dette en meget dyr løsning i forhold til LECA blokkene.

Vil derfor være taknemmelig for at høre fra andre, der har haft samme problemstilling.

mvh

Anne-Marie

Views: 285

Svar på dette

Svar til dette indlæg

Hej Anne Marie. Normalt skal man jo høre efter hvad en murer siger, men hvor stort et hus taler vi om? 

Jeg er nok heller ikke helt med på hvad du mener. Et støbt fundament ? Ja men er det ikke også det din murer foreslår ? Ovenpå det sætter man så lecablokke og du tænker så i en højde af 55 cm ? Prøv evt at vedlægge en skitse. 

mvh

Lars 

Jeg har et 14 kvadratmeter drivhus, Euro Serre, med punktfundament i hjørnerne og midt på langsiden. Det er 10 cm kloakrør fyldt med beton og jern, der holder alusokkel. Brug et jordbor til kloakrørene og tørbeton i sække,

Det holder fint, se billeder på sygeplanter.dk

RSS

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service