Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Er du interesseret i at dyrke i halm så lyt med her

Views: 448

Svar på dette

Svar til dette indlæg

Jeg er lidt naturlig skeptisk over for metoden, halm kræver meget kvælstof under nedbrydningen, men det får man selvfølgelig igen.

Hvis jeg skulle prøve det - og det er bestemt en mulighed, vil jeg købe halmballerne nu, og stille dem op. Derved sparer man vandforbruget og arbejdet med at vande op, og lader vejret gøre det. Gødning skal det nok have en månedstid før plantning, halmballer bliver op til 70 grader varme inden i de første 14 dage efter de får gødning. I rækker på friland går det nok ikke så vildt til, men man skal nok være opmærksom på det.

Halmballer har store porer, jord små, så jorden vil suge alt vandet ud af ballerne - et stykke plastik mellem baller og jord vil nok hjælpe på vandforbruget.

Kan man ikke dyrke i ballerne mere end et år?

Man kan givet dyrke i halm i mere end et år. Problemet er mest, at det falder fra hinanden, så det vil kræve en ramme for at holde sammen. I 70'erne gravede vi halmballerne ned i en grav, som blev foret med plast, hvorefter vi hældte 150 liter regnvand i og dernæst sænkede ballerne ned. Metoden krævede ingen ekstraordinær vanding, men mere arbejde med at grave graven. Man kunne måske sætte plast rundt om ballernes kant og plast i bunden for at holde på vandet. I danske forsøg fra 99 med høballer, lagde man plast på jorden og satte så høballlerne på. Nogle af disse høballer var i øvrigt en blanding af hø og hestebønner, og det viste sig, at der var rigeligt med næring i tre måneder uden man skulle tilsætte noget ekstra. ( nævnes også i programmet). Din tanke med købe ballerne nu, og at lade dem stå og blive vandet op af regnvandet, lyder som en god ide. Bort set fra meget vanding, så fik Eva (på billedet) et god resultat af anstrengelserne. Metoden er især velegnet steder, hvor der ikke er jord og man skal være varsom med at købe baller det rigtige sted. Nogle ( få steder) er de sprøjtet med stråforkorter, men generelt er det sprøjtet med roundup. Det gør man ti dage før høst og ballerne vil derfor stadig kunne have Roundup i sig. På www billigeballer.dk, kan man være heldig at finde økologiske baller.

mvh

Lars        

http://planteriget.blogspot.dk

Her i øvrigt et link til Evas halmballehave

Lars 

RSS

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2018   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service