Velkommen til Drivhusklubben og en verden af drivhusliv

Drivhusklubben skal være stedet, du søger - uanset, om du vil inspireres, er ny drivhusejer, lige har et spørgsmål om drivhus, eller om du er en erfaren drivhusentusiast, der vil øse af din egen viden og hjælpe andre.

Vi skal dele vores glæde, tips, tricks og gode ideer.

Hej 

Jeg skal have bygget et 20 m2 orangeri med muret sokkel og med den ene side op ad husmuren.

Om sommerhalvåret skal det kunne bruges til ophold samt dyrkning af tomat, agurk osv., og om vinteren til opbevaring af kulde-følsomme planter. Det skal derfor kunne holdes frostfrit hele året, men heller ikke mere end det, og lige nu står jeg og overvejer to mulige løsninger.

1. Enkeltlags energiglas, der har en belægning som reflekterer langbølget strålevarme fra rummet og dermed isolerer bedre en alm. enkeltlagsglas, og så ellers supplere med bobleplast eller lignende i meget kolde perioder. 

2. Thermoglas

Det er klart at thermoglas vil give den bedste løsning ift. isolering, men jeg er bange for at kommer til at ligne en charmeforladt udestue, hvilket jeg bestemt ikke er interesseret i.  

Hvad vil I anbefale?

På forhånd tak

Jonas

Views: 160

Svar på dette

Svar til dette indlæg

vi skal også  bygge med genbrugsglas =enkelt lagsglas men er også i tvivl også fordi rummet gerne skulle kunne bruge året rund, måske kan en lille brændeovn gie lidt ekstra varme. vi skal også bygge op ad væg og på sokkel. vi du have dyrkningskummer eller bruge du kasser eller potter ???.

mv hilsen myrup bakkehus

Jeg vil både dyrke i kummer, potter og direkte i jorden.

Vi isolerer ikke mod jorden, så der kommer en smule jordvarme og en anelse fra huset også, men, ja, der skal selvfølgelig også være en varmekilde i huset om vinteren, uanset hvor godt det er isoleret. 

Er der slet ingen bud på hvad der er bedst?

Drivhuse taber varme gennem glasset som konvektion, altså at glasset er koldt, og via stråling gennem glasset. Strålingstabet kan være af betydning, men er svært at regne på.

Konvektionstabet kan beregnes. Et drivhus på 20 kvadratmeter kan være 4 x 5 meter, hvis siden er 2 meter høj, og taget 5 x 5 meter, og de 2 gavle i gennemsnit 3 m høje, så er overfladen 60 kvadratmeter, i store tal. Drivhuset står op ad en mur, det giver et lille varmetilskud, det går nok op med tabet gennem jorden.

U-værdi for enkeltlag glas er 5,8 Watt pr. kvadratmeter og grad – det vil sige, at hvis en rude er 1 kvadratmeter, så koster det 5,8 Watt for hver grads forskel, der er på inde- og udetemperatur.
U-værdi for almindelig termorude er 2,7 Watt pr. kvadratmeter og grad.

Hvis der er en forskel på 10 grader inde-ude temperatur, så er varmetabet i 1-lag glas 60 * 5,8 = 348 Watt og for termorude 60 * 2,7 = 162 Watt, altså ca. det halve.

Opvarmes der elektrisk, bruges der for 1-lag glas 0,348 kWh i timen, og 8,4 kWh i døgnet, med en pris på 2,25 kr pr. kWh (kilowatt time) er det ca. 19 kr i døgnet, og ca. det halve for termorude.

Nu burde det være muligt at lave et overslag over det årlige varmeforbrug  samt vurdere, om forskellen betaler merprisen for termoglas.

Med 1-lag glas får du større problemer med kondens.

I gartnerier bruges gardiner som isolering, men alle flader skal være dækket, så det indre er som et telt. 

Hej,
Jeg har haft drivhus siden 1999 og overdækket terrasse siden 2005
Jeg ville bruge energiglas, da det er mere stift og holder bedre på lidt varme -
ulempen er selvfølgelig varmen om sommeren, så man skal også kunne lufte effektivt ud.
Mvh
Frank

Tusind tak for jeres svar

RSS

Som medlem af Drivhusklubben kan du ikke blot læse spændende artikler om fx dyrkning - du kan også deltage med egne indlæg og kommentarer!

Følg Drivhusklubben:

© 2017   Drivhusklubben er drevet af Juliana A/S.   Powered by

Skilt  |  Kontakt os  |  Privacy Policy  |  Terms of Service